Miljøpolitik for Danske Fragtmænd A/S
Transportsektoren står i dag for ca. 20% af den danske CO2 udledning. Danske Fragtmænd er en stor aktør i transportsektoren, og vi er meget bevidste om vores ansvar i forsøget på at reducere denne udledning.
Danske Fragtmænds miljøpolitik dækker hele transportforløbet, inklusiv godshåndteringen på vore fragtterminaler.
-
Vi arbejder målrettet og systematisk på løbende at forbedre vores arbejdsgange, optimere vores materiel og fysiske rammer samt udnytte vores ressourcer bedst muligt.
-
Vores system er bygget op på en sådan måde, at vi konsoliderer vores gods på terminalerne og derved sikrer en højere godsbelægning på bilerne med færre biler til følge.
-
Vi forsøger i videst mulig omfang at anvende de nyeste og mest miljøvenlige teknologier, hvad angår biler og materiel i øvrigt.
-
I de større byer har vi vores eget citykoncept, som reducerer antallet af lastbiler i centrum.
-
I forbindelse med den lovpligtige chaufførefteruddannelse, har vi i Danske Fragtmænd A/S udviklet vores eget program med fokus på energi- og miljørigtig adfærd i trafikken.
-
Vi lever til enhver tid op til gældende regler og lovgivning og stiller miljøkrav internt og til leverandører.
Vi udvikler fortløbende vores tiltag på miljøområdet, således at vi til enhver tid gør vores yderste for at tage hensyn til miljøet.