Vi fragter dit partigods sikkert frem

Hvis du har behov for palletransport med større partigods, står Danske Fragtmænd klar til at hjælpe dig. Vi afhenter dit partigods hos afsender i det aftalte tidsrum og leverer dem på paller hos modtager efter aftale. Vi leverer også om natten, mens du trygt kan passe din søvn.

Anvendelsen af EUR-paller letter arbejdet og gør håndtering af store mængder partigods mere effektiv både under transport af paller og ved håndtering på lageret og terminalen. Det kommer også dig som kunde til gavn. Vi kan nemlig tilbyde særlige aftaler for fragt af pallegods, større mængder partigods og farligt gods.

Kontakt gerne vores lokale salgsafdeling ved at udfylde formularen nedenfor, hvis du vil høre mere. Ønsker du at booke en enkeltforsendelse, skal du dog udfylde denne formular i stedet for.

Sådan forsikrer du dit pallegods

Med Danske Fragtmænd kan du forsikre dit partigods både enkeltvis og på alle forsendelser af paller. Vi har et samarbejde med If Skadeforsikring, som kan tilbyde dig en forsikring, der dækker alle dine palleleveringer. På den måde er du sikret en hurtig og effektiv sagsbehandling og en konkurrencedygtig forsikringspræmie.

Du kan forsikre næsten alle typer partigods, hvis du tegner forsikring på alle dine palleforsendelser. If skræddersyer forsikringen til dig med udgangspunkt i varens type, værdi, emballage og totalværdien af dine forsendelser.

Du kan læse meget mere om forsikring af pallegods her.

Beskyt dit partigods bedst muligt under transport af paller

For at undgå skader på dit pallegods, er det vigtigt at emballere det korrekt. Det kan du gøre på forskellige måder:

  1. Tydeliggør det høje tyngdepunkt
    Jo højere tyngdepunkt dit partigods har, desto større risiko er der for, at det kan vælte. Derfor er det en god idé at gøre det højeste tyngdepunkt synligt.
  2. Gør plads til gaffeltrucken eller palleløfteren
    Kræver dit pallegods en gaffeltruck eller palleløfter, skal du sikre en frihøjde under godset på minimum 10 cm, så de kan komme ind under.
  3. Sikr pallernes kvalitet
    Sørg for, at pallerne, som du stiller dit partigods på, er ubeskadigede, så du ikke risikerer, at pallerne og dermed partigodset går i stykker.
  4. Pak pallen forsvarligt
    Når du pakker til palletransport, skal du sikre dig, at der ikke stikker gods ud over siderne. Sørg for eksempel for ikke at pakke pallen helt til kanten, så dit pallegods ikke bliver stødt under transporten.
  5. Undgå spidse kanter på godset
  6. Hvis dit partigods har spidse kanter, skal du sørge for at beskytte dem. Det er både med til at beskytte dit gods, men minimerer også risikoen for personskader hos transportørerne.
  7. Vælg kasser i den rigtige størrelse og kvalitet
    Hvis du pakker dine varer i kasser, skal du vælge kasser af god kvalitet. Jo bedre kvalitet, desto mere kan de holde til. Vælg den størrelse kasse, der passer til dit pallegods, så du undgår for meget friplads i kassen.

Læs meget mere om, hvordan du kan emballere og beskytte dit pallegods her.

Fragtpriser på pallegods

Priser på palletransport afhænger af forskellige ting. Kontakt Danske Fragtmænd for at lave en aftale og hør, hvad fragtpriser på partigods koster for dig. Udfyld kontaktformularen nedenfor og en af vores sælgere vil kontakte dig hurtigst muligt.

Oftest stillede spørgsmål

Hvilke typer af paller findes der?×

I Danmark bruger de fleste virksomheder Euro-paller til transport og opbevaring. Pallerne er lavet af træ eller plastik, og de kan derfor genbruges mange gange. En helpalle har målene 1200 mm lang og 800 mm bred. Der findes ligeledes halv- og kvartpaller. En halvpalle er 800 mm lang og 600 mm bred, hvor en kvartpalle måler 600 mm lang og 400 mm bred. Nogle gang anvender virksomhederne også engangspaller, enten på grund af mangel af Euro-paller eller den lave pris på engangspaller. Der findes også andre typer specialpaller som eksempelvis industri- og skibspaller.

Hvor meget må en palle veje?×

En helpalle må hos Danske Fragtmænd maksimum veje 1.000 kg.

Hvordan emballerer jeg mit gods?×

Der er flere måder at beskytte sit pallegods på. Afhængig af indhold og størrelse på godset er det en god idé at pakke godset, så der er plads til gaffeltrucken eller palleløfteren. Sørg også for at sikre pallernes kvalitet, så du ikke risikerer, at pallerne, og dermed godset, går i stykker. Pak skarpe kanter ind, hvis godset har det, og vælg kasser i den rigtige størrelse og kvalitet. Du kan læse meget mere om emballering og beskyttelse af dit partigods her.

Hvordan forsikrer jeg mit gods?×

Når du bruger Danske Fragtmænd til fragt af paller, tilbyder vi forsikring med If, der dækker alle dine palleleveringer, både enkeltvis og på alle forsendelser. Det sikrer dig en hurtig og effektiv sagsbehandling og en konkurrencedygtig forsikringspræmie. Læs mere om forsikring af dit pallegods her.

Kunne du tænke dig at vide mere?

Klik på det blå felt og udfyld formularen, hvis du gerne vil vide mere om vores løsninger. Bagefter vil en af vores sælgere hurtigst muligt kontakte dig til en uforpligtende snak om dit logistikbehov. OBS. Vi kører ikke for IVS selskaber.

(Ikke påkrævet)