Lederuddannelsen blev skudt godt i gang

31. januar 2018

I Danske Fragtmænd har vi tradition for gerne at rekruttere vores ledere internt. Med løbende faglig og personlig udvikling ønsker vi nemlig at åbne karrierevejene for dem, der viser vilje og passion.

For at sikre et fælles fundament for god ledelse har vi fornylig iværksat en intern lederuddannelse, som alle vores ledere skal på. Formålet er at klæde vores ledere bedst muligt på og give dem den rigtige viden og de nødvendige værktøjer til at blive en god leder.

Ved at arbejde systematisk og strategisk med uddannelse og udvikling af ledere sikrer vi både at kunne følge med virksomhedens hastige organisatoriske udvikling, men også at have evnerne til at kunne spotte de passionerede og engagerede medarbejdere, der har potentialet til at blive den næste leder i rækken.