Levering

Her finder du svar på spørgsmål vedrørende levering af din forsendelse.

Hvornår kan jeg forvente at få min forsendelse leveret?×

Vi leverer 95 procent af vores kunders forsendelser fra dag-til-dag. I perioder med spidsbelastning kan du dog opleve en lidt længere leveringstid.

I har forgæves forsøgt at levere en forsendelse på min adresse. Hvordan bestiller jeg genudkørsel? ×

Du kan mod gebyr bestille en genudkørsel til din adresse ved at kontakte vores kundeservice på kundeservice@fragt.dk. Du kan også selv afhente din forsendelse på vores fragtterminal. Lokation og adresse finder du her. Vi må i øvrigt kun stille forsendelser uden kvittering, hvis afsender har accepteret det og noteret det på fragtbrevet.

Hvad betyder det, at min forsendelse er leveret i restanteboksen?×

Det betyder, at din forsendelse er leveret på din nærmeste fragtterminal og står klar til afhentning.

Er det muligt at se det kvitterede fragtbrev?×

Ja, du kan med forsendelsens fragtbrevsnummer se det kvitterede fragtbrev i Track & Trace. Det kræver dog et login. Kontakt venligst os på kundeservice@fragt.dk.

Kan jeg se en geoposition på, hvor forsendelsen er leveret?×

Ja, du kan med forsendelsens fragtbrevsnummer se en geoposition i Track & Trace. Det kræver dog et login. Kontakt venligst os på kundeservice@fragt.dk.

Er det muligt at få leveret gods til en haveforening? ×

Nej, levering til haveforeninger sker som standard kun til den fælles parkeringsplads. Adgangsforholdene i haveforeninger er ofte ikke egnede til vores lastbiler, og derfor kan vi ikke levere direkte til den enkelte kolonihave.

Hvad er Force Majeure?×

Hos Danske Fragtmænd arbejder vi hver dag for at levere forsendelser sikkert og til tiden. Der kan dog opstå ekstraordinære situationer, som ligger uden for vores kontrol. Disse situationer kaldes Force Majeure.

Force Majeure er en juridisk betegnelse for uforudsete og ekstraordinære hændelser, som forhindrer os i at opfylde vores normale transportforpligtelser. For at vi betragter en situation som Force Majeure, skal den være upåregnelig, ligge uden for vores kontrol, og den skal gøre det umuligt eller urimeligt byrdefuldt at gennemføre en transport.

Eksempler på hændelser, der kan udgøre Force Majeure, er:

  1. Ekstreme vejrforhold (for eksempel voldsomt snefald, storm eller oversvømmelser)
  2. Krig, oprør eller terrorhandlinger
  3. Strejker eller lockouts, der påvirker central infrastruktur
  4. Myndighedsindgreb (for eksempel pludselige lukninger af veje eller grænser)