7 ting du skal vide, hvis du skal sende farligt gods

Hos Danske Fragtmænd transporterer vi dagligt store mængder af farligt gods, og derfor bliver vores medarbejdere grundigt undervist, mens vi har flere sikkerhedsrådgivere udpeget. I mit arbejde som disponent og sikkerhedsrådgiver er jeg løbende i dialog med vores kunder. Nogle sender oftest farligt gods, mens det for andre er sjældnere.

De har typisk brug for lidt rådgivning, og det kan være, at andre virksomheder kan have gavn af samme råd. Derfor har jeg her samlet de syv vigtige ting, som du skal være opmærksom på, hvis du selv skal sende farligt gods.

1. Basisuddannelse af medarbejdere
Alle, som på den eller anden måde beskæftiger sig med transport af farligt gods, skal som minimum have gennemført basiskurset ADR 1.3. Det gælder både kontorpersonale, der udfylder fragtbreve og transportdokumenter samt det personale, der har den direkte kontakt med godset på lageret.

2. Udpeg en sikkerhedsrådgiver
Alle virksomheder som sender og transporterer farligt gods ud over frimængden, skal have en sikkerhedsrådgiver udpeget. Sikkerhedsrådgiveren behøver ikke nødvendigvis være ansat i virksomheden men kan også være en ekstern konsulent. Sikkerhedsrådgiverens opgave er i samarbejde med virksomheden at forebygge ulykker i forbindelse med farligt gods. Dermed skal han eller hun blandt andet rådgive virksomheden om reglerne, hjælpe med indkøb af materiel og skrive den lovpligtige årsrapport. Denne regel bliver strammet op, så firmaer som sender farligt gods under frimængden, skal have udpeget en sikkerhedsrådgiver senest 31. december 2022.

3. Afsenders pligter
Afsenderen må kun afsende gods, som opfylder bestemmelserne i ADR-konventionen. Afsenderen skal på en sporbar måde oplyse transportøren om det farlige gods ved hjælp af transportdokument, godkendelser, attester og lignende. På den måde ved transportøren, hvad de kører med, og hvor meget det drejer sig om. Afsenderen må desuden kun benytte emballager, som er godkendt, egnet og opmærket korrekt til transport af de pågældende stoffer.

4. Udfordringer med returgods
Der kan opstå nogle udfordringer i forbindelse med returforsendelser af farligt gods. Årsagen er, at rollerne bytter om, så den oprindelige modtager pludselig er afsenderen af godset. Dermed bliver de omfattet af afsenderens pligter, som jeg også beskrev oven for. Det har ikke alle virksomheder ressourcer til, og derfor kan du passende gå ind og rådgive og hjælpe i forbindelse med returgods.

5. Transport af ekstra farligt gods
Der kan være farligt gods, som transportøren ikke må fragte i et åbent distributionssystem. Eksempelvis kan det være gods, der kræver specialuddannelse eller konstant opsyn. Derudover er der også gods, som er omfattet af bestemmelserne i våbenloven. I stedet skal du sende disse forsendelser som direkte leveringer eller med specialbiler. Der er desuden for nogle UN-numre forbud imod sammenlæsning på samme køretøj.

6. Farligt gods på lagerhotel
Hvis du gerne vil opbevare farligt gods på eksempelvis et lagerhotel, gælder der fra beredskabets side nogle særlige regler til faciliteterne og udstyr. Det gælder blandt andet brandslukningsudstyr, rumopdeling, miljøudskiller på kloakker og lignende. Sørg for at sikre, at din lagerdistributør har dette på plads, før du sender dit farlige gods på lagerhotel.

7. Særlige regler for andre transportformer
Hvis du ønsker at transportere farligt gods via sø-, luft- eller banetransport, gælder der nogle andre regler. Hvis transporten sker til søs, skal det ske i henhold til IMDG-konventionen. Hvis godset bliver sejlet indenfor en linje fra Lysekil i Sverige til Skagen i Danmark, er der ligeledes nogle lempelser i Østersøaftalen, som du skal tage højde for. Hvis transporten sker i luften, skal det ske i henhold til reglerne i IATA, mens transport på jernbane skal ske indenfor reglerne i RID.

Ønsker du at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om transport af farligt gods, kan du læse mere i vores folder eller på vores hjemmeside.

Skrevet af Sven Thomsen
Disponent og sikkerhedsrådgiver, Danske Fragtmænd