Bliv lager- eller terminalmedarbejder i vores maskinrum

Er du til et job med både ansvar og teamwork, så skal du se nærmere på et job i driftens vigtige maskinrum som enten lager- eller terminalmedarbejder. Vi er ofte på udkig efter nye, engagerede medarbejdere i hele landet til vores lagerhoteller og fragtterminaler, der er helt centrale for vores forretning.

I jobbene lægger vi vægt på, at du trives i en afvekslende, tempofyldt og fysisk krævende hverdag, hvor der stilles krav til dit overblik, sans for struktur, fleksibilitet og ikke mindst samarbejdsevner. Selvom du har selvstændige opgaver, løfter vi i flok, og vi har det sjovt imens. Dagligdagen er nemlig præget af en humoristisk og uformel omgangstone. Det giver et stærkt kollegaskab.

I jobbet som lagermedarbejder har du ofte en mere udadvendt rolle med kundekontakt, hvor du primært plukker og pakker kundernes ordrer. Som terminalmedarbejder er det dig, der sørger for, at lastbilerne tømmes og læsses og kommer afsted til tiden.

Og så passer vi godt på dig. Vi har moderne faciliteter, og vi stiller de rigtige hjælpemidler til rådighed. Du får desuden betalt sundhedsforsikring efter seks måneders ansættelse.

Ønsker du at være en del af vores maskinrum?

Tjek vores ledige stillinger

Jeg tænker meget over, om jeg gør en forskel.

Jeg tænker meget over, om jeg gør en forskel. Hvis jeg ikke gør det, vil jeg føle mig overflødig.

Martin Rasmussen, terminalmedarbejder, Aarhus