Et samarbejde bygget på vækst og fleksibilitet

1. oktober 2025

I mere end 25 år har Danske Fragtmænd haft et tæt og dynamisk samarbejde med Flying Tiger Copenhagen. Vores rejse sammen begyndte i 1998, da vi overtog DSB Stykgods og startede med at levere varer til deres første butikker. Dengang var lageret lille, og varerne blev pakket og labelsat i begrænsede omgivelser. Siden da har Flying Tiger Copenhagen udviklet sig til en international detailkæde med butikker i hele verden – og vi har fulgt med som en stabil og fleksibel logistikpartner på det danske marked.

I mere end 25 år har Danske Fragtmænd haft et tæt og dynamisk samarbejde med Flying Tiger Copenhagen. Vores rejse sammen begyndte i 1998, da vi overtog DSB Stykgods og startede med at levere varer til deres første butikker. Dengang var lageret lille, og varerne blev pakket og labelsat i begrænsede omgivelser. Siden da har Flying Tiger Copenhagen udviklet sig til en international detailkæde med butikker i hele verden – og vi har fulgt med som en stabil og fleksibel logistikpartner på det danske marked.

Gennem årene har Flying Tiger Copenhagen oplevet markant vækst, hvilket har betydet løbende udskiftning og udvidelse af deres lagre. Nye behov er opstået, og logistikken er blevet mere kompleks, men vi har sikret en smidig overgang hver gang. Vores evne til at tilpasse os deres forandringer har været afgørende for at opretholde en effektiv forsyningskæde.

Flying Tiger Copenhagens butikker har ofte begrænset lagerplads, og mange ligger i områder med leveringsrestriktioner, såsom gågader og storcentre. Derfor er præcision i leverancerne afgørende. I dag bruger de i høj grad DOT-leveringer (Delivery On Time), hvor leverancerne er booket til ankomst inden et bestemt tidspunkt. Det giver butikkerne mulighed for at få varerne på plads i rette tid uden at forstyrre deres daglige drift.

- Når butikkerne åbner dørene klokken 10:00, kan det ikke nytte noget, at der står en palle eller en medarbejder og roder med varer. Leverancerne skal være på plads, så vi er klar til kunderne fra start. DOT-leveringerne gør en stor forskel for os, fordi de betyder, at vores personale kan fokusere på kunderne i stedet for at håndtere varemodtagelser midt i åbningstiden, siger René Grønskov, Transport Manager hos Flying Tiger Copenhagen.

For Flying Tiger Copenhagen er det også afgørende, at de chauffører, der leverer til butikkerne, kender de specifikke krav og forhold for hver enkelt destination. Gennem årene har mange af Danske Fragtmænds chauffører fået et tæt forhold til butikkerne og medarbejderne, hvilket gør leverancerne mere effektive og skaber tryghed hos modtagerne.

- Det betyder meget for os, at vi har de samme chauffører, der leverer til vores butikker. Når den samme person kommer igen og igen, skaber det tryghed og tillid hos vores personale, og vi undgår misforståelser. Chaufførerne ved præcis, hvordan leveringerne skal håndteres – især i bycentre med restriktioner, forklarer René Grønskov.

Særligt i højsæsoner, som op til jul, stiller Flying Tiger Copenhagen store krav til leverancerne. Butikkerne modtager langt flere varer end normalt, og tidsstyring er en kritisk faktor. En forsinkelse kan have store konsekvenser for butikkernes drift.

- Hvis leveringen er forsinket bare en time, kan det betyde, at vores personale ikke når at få varerne på plads, før butikken åbner. I vores travleste perioder får butikkerne dobbelt så mange paller som normalt, og her er det en stor fordel, at Danske Fragtmænd kender vores behov og planlægger ruterne derefter, siger René Grønskov.

Samarbejdet har også udviklet sig i takt med et stigende fokus på bæredygtighed. Flying Tiger Copenhagen arbejder aktivt på at minimere deres miljøaftryk, og her spiller transporten selvfølgelig en vigtig rolle.

- Vi ved, at Danske Fragtmænd allerede har fokus på at elektrificere bilparken, og det er en udvikling, vi følger tæt. For os er det vigtigt at minimere vores klimaaftryk, og her spiller grønne leverancer en vigtig rolle, siger René Grønskov afslutningsvis.

Med en lang historik bag os og en fremtid med nye udfordringer og muligheder fortsætter vi samarbejdet med Flying Tiger Copenhagen om at skabe effektive og fleksible logistikløsninger, der understøtter deres vækst og forretningsstrategi.

Om Flying Tiger Copenhagen

Zebra A/S er selskabet bag detailkæden Flying Tiger Copenhagen.

Den første butik åbnede i København i 1995, hvor alle varer kostede 10 kroner. Siden da har kæden udviklet sig til et internationalt brand med mere end 1.000 butikker i 39 lande + webshop.

Konceptet er baseret på festlige og farverige oplevelser med unikke, sjove og funktionelle produkter til overkommelige priser. Produkterne spænder bredt fra kontorartikler, til køkkenudstyr, legetøj, festartikler, gadgets, brugskunst og et stort udvalg af snacks.

Flying Tiger Copenhagen omsatte i 2023 for 4,97 mia. kr. (det senest offentliggjorte regnskabsår).

Hovedkontor: Christianshavn, København.

Lager: Virksomhedens lager i Danmark ligger i Greve og er et semiautomatisk lager på 60.000 m2, hvorfra der årligt afsendes +100.000 paller

Produkter hos Danske Fragtmænd: Transport af hel- og halvpaller.

Flying Tiger Copenhagen har været kunde hos Danske Fragtmænd siden 1998.