Fragtfesten 2025 satte standarden for fest og fællesskab
26. august 2025
Lørdag den 23. august samlede vi igen medarbejdere fra hele koncernen til Fragtfesten 2025 – denne gang med farmer-tema. Vingsted Hotel & Konferencecenter dannede de perfekte rammer for en dag fyldt med fællesskab, grin og masser af gode oplevelser.
Dagen startede med en sjov og anderledes farmerdyst, hvor kolleger på tværs af afdelinger og lokationer dystede i forskellige discipliner. Herefter gik festen for alvor i gang, da Birthe Kjær, Rasmus Seebach og Hit Orchestra indtog scenen og leverede musikalske højdepunkter, som fik alle med på dans og fællessang. Der var også mulighed for at tage en tur på svævebanen, rodeotyren eller at slå søm i mod sine kollegaer.
Vi var enormt heldige med vejret, og stemningen blandt vores festglade medarbejdere var helt i top. Dagen bød på latter, energi og stærke fællesskaber, som binder os tættere sammen – både som kolleger og som koncern. Tak til alle, der var med til at gøre Fragtfesten 2025 til en kæmpe succes.