Prisregulering på Danske Fragtmænds lagerhoteller per 1. april 2022

24. marts 2022

Desværre ser vi fortsat en eksplosiv stigning på råvarepriserne til de materialer, som vi anvender på vores lagerhoteller til emballering og transport af vores kunders varer. Stigningen kommer på baggrund af den generelle pressede markedssituation efter Covid19, men ligeledes krigen i Ukraine lægger et ekstra pres på forsyningen af materialer.

Som følge af dette og med et ønske om fortsat at levere en høj service og kvalitet til vores lagerhotelkunder, ser vi os nødsaget til, per 1. april 2022, at regulere vores priser på europaller, emballage og folie med:

  • Europaller/andre paller: 35 procent
  • Emballage og folie: 22 procent

Vi oplever dog i øjeblikket så store udsving i priserne på råmaterialer, hvorfor vores kunder må forvente, at vi løbende vil opdatere vores priser efter markedsudviklingen.

Øvrige priser er uændrede i henhold til jeres samarbejdsaftale. Alle nævnte priser er eksklusive moms.

Har I spørgsmål til reguleringen, er I velkommen til at kontakte jeres sædvanlige kontaktperson hos Danske Fragtmænd.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Venlig hilsen
Danske Fragtmænd A/S
Lagerhoteller