7 gode grunde til at outsource dit lager

14. februar 2020

I mit tidligere job som lagerhoteldirektør gennem syv år har jeg løbende været i dialog med en række forskellige virksomheder, som alle har givet mig et dybere indblik i deres lager- og logistikbehov. Nogle er blevet til kunder, mens andre ikke er. Uanset udfaldet har dialogen givet mig en erfaring og viden, som jeg rigtig gerne vil dele ud af.

Blandt andet har jeg erfaret mig, at flere virksomheder overvejer at outsource sin lagerfunktion til en leverandør, men at de oftest er lidt betænkelige, inden de tager springet. Det er med god grund, for der ér uden tvivl mange ting, som du skal overveje, inden du beslutter dig for det.

I min verden giver outsourcing af lageret dog en lang række fordele, som jeg altid gør virksomhederne opmærksomme på. Det er nogle grunde, som jeg også gerne vil fortælle til dig, der selv overvejer at outsource din lagerfunktion til et lagerhotel

1. Variable omkostninger
Med fleksible leje- og håndteringsomkostninger betaler du kun for den lagerplads, som bliver anvendt til opbevaringen og de personaleressourcer, der bliver brugt til lageropgaverne. Det er besparelser, som du kan se på din bundlinje.

2. IT-systemer der skaber gennemsigtighed
Langt de fleste professionelle lagerhoteller har IT-systemer, der tilbyder logistikanalyser af både strømmen af lagervarer, aktivitets- og informationsanalyser. Analyser og optimering af varestrømme giver dig et præcist overblik, som minimerer spild. Samtidig har du altid mulighed for at se den aktuelle status for lagerbeholdningen. Ved at outsource dit lager får du fri adgang til disse systemer uden selv at skulle udvikle eller programmere dem.

3. Strategiske placeringer
Hvis du ikke er tilfreds med din nuværende placering, kan du gøre klogt i at outsource dit lager. Så kan du nemlig finde en ny placering, som giver bedre mening for din forretning eller dine kunder. Du får for eksempel mulighed for at finde et lagerhotel, som befinder sig tæt op ad motorvejsnettet eller nær havne, hvis du har et tæt samarbejde med dem.

4. Moderne lagerfaciliteter
Ved at outsource din lagerfunktion er det ikke længere dit ansvar at vedligeholde dine lagerfaciliteter og løbende udskifte materiel. Det vil i stedet være lagerhotellets opgave.

5. Egne medarbejderes fremtid
Som virksomhedsejer har man en helt naturlig bekymring omkring sine medarbejderes fremtid. Ofte bliver der indgået en aftale om virksomhedsoverdragelse, så medarbejderne kan beholde deres anciennitet og fortsætte i deres jobfunktion.

6. Bred vifte af lagerkompetencer
Lagerhoteller har typisk personale med kompetencer indenfor både containertømning, varemodtagelse, ordreekspedition og klargørelse til forsendelse. Overlad også gerne transporten til lagerhotellet, så du kan være sikker på, at dine varer er i trygge hænder fra start til slut. Det giver dig også bedre muligheder at få varerne retur

7. Opbevaring af fødevarer
Selvom din virksomhed sælger fødevarer, skal du ikke være bange for at outsource dit lager. Mange professionelle lagerhoteller har tilladelser, som gør, at de er i stand til at opbevare og behandle fødevarer helt efter bogen.

Kunne du tænke dig at videre mere? Klik her.


Skrevet af Torsten Richard Hermansen
Forretningsudviklingsdirektør, Danske Fragtmænd A/S