Danske Fragtmænd er stolt sponsor af Team Rynkebys projekt ’Skål for Livet’

17. januar 2023

Projektet rejser årligt penge til Børnecancerfonden gennem deres ølserier.

Vi bidrager ved at varetage alt transport fra øllene forlader Fur Bryghus, til de er hos de lokale Team Rynkeby hold spredt over hele landet. Projektet er kommet i stand ved hjælp af yderligere samarbejde med Designskolen Kolding, Camp Adventure og Brdr. Price. Sidste år blev der rejst over 1,5 millioner kr.

Marketing- og kommunikationschef Henriette Kjærholm Hansen udtaler:

− I Danske Fragtmænd var vi meget hurtige til at sige ja tak til at være partner i projekt ”Skål for Livet”. Vores 40 lokale fragtmænd har tætte relationer til lokalsamfundet omkring dem, og flere af dem har gennem tiden støttet deres lokale Rynkebyhold. Med partnerskabet har vi fået mulighed for at give en samlet donation, og vi ser meget frem til samarbejdet og er glade for at kunne bidrage til Børnecancerfondens betydningsfulde arbejde.

Du kan læse mere om projektet og købe ølæsken til 135,- på https://skaalforlivet.dk/