Danske Fragtmænd Express kåret som Succesvirksomhed 2020

29. september 2020


Fra venstre: Kim Groth (afdelingsdirektør, erhverv, Spar Nord), Connie Maud Jørgensen (kundechef, erhverv, Spar Nord), Gitte Kalmar (administrerende direktør, Danske Fragtmænd Express) og Rene Andre Lassen (regionschef, Danske Fragtmænd Express)

Danske Fragtmænd Express er af rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO og Spar Nord Bank blevet kåret som Succesvirksomhed 2020. Prisen går til de 1.000 bedste virksomheder i Danmark, som har leveret kontinuerlig vækst og solid økonomisk performance over de seneste 5 år.

I vurderingen kigger BDO og Spar Nord Bank på resultat før skat, egenkapital og soliditet. Derfor skal virksomhederne som minimum kunne præsentere en soliditetsgrad over 15 procent i det seneste regnskabsår, mens de skal kunne vise en vækst i soliditeten over de seneste 5 år. Sidst men ikke mindst skal virksomheden kunne vise evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag.

Alt dette viser Danske Fragtmænd Express, og derfor kunne de modtage statuetten og diplomet som bevis for, at de er Succesvirksomhed 2020.