Danske Fragtmænd i Haderslev flytter endnu tættere på motorvejen

3. oktober 2019

Fredag den 4. oktober 2019 flytter Danske Fragtmænd fra terminalen på Sverigesvej i Haderslev til en nybygget terminal på Lysbjergvej i Hammelev blot et par kilometer væk.

Selvom terminalen blot flytter ganske få kilometer, vil den nye beliggenhed have en stor betydning for både Danske Fragtmænd og nærområdet. Den nye terminal ligger tæt op ad motorvejsafskørslen til E45, hvilket skal skabe en bedre infrastruktur for de omkring 160 daglige transporter, der dagligt kører til og fra terminalen. Med den nye beliggenhed vil chaufførerne også blive fri for at køre de mange kilometer fra motorvejen og ind gennem Haderslev, hvilket skal være med til at lette trafikken på vejene, hvor cyklister og bilister dagligt befinder sig.

Den gamle terminal på Sverigesvej var i alt 5.000 kvadratmeter, så med den nye terminal på 7.000 kvadratmeter og i alt 50 porte får lagerets medarbejdere i den grad mere plads at arbejde på. De 50 porte er fordelt ligeligt på hver side af terminalen, så de 25 porte på den ene side er tilsigtet bulktransporter, mens de øvrige 25 er forbeholdt Godstransporten Koldings biler. På den måde bliver arbejdsforholdene for lastbilchaufførerne væsentligt forbedret, da ventetiden til og fra terminalen bliver minimeret.

Det samlede byggeri er først endeligt færdigt til december, når kontorerne og de øvrige personalefaciliteter står klar.