Ny Track & Trace-løsning på vej

1. august 2018

Den 10. september udskifter vi vores gamle Track & Trace-løsning med et bedre og mere sikkert system.  Den nye løsning har været i brug gennem det seneste år blandt vores mange WebFragt-kunder, og tilbagemeldingerne er positive.

Read English version press here.

Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan tilbyde alle vores kunder den nye løsning. Vores nye Track & Trace giver dig som kunde en højere sikkerhed af din data, bedre information omkring skanninger foretaget på din forsendelse samt mulighed for at modtage opdateringer via e-mail. Men inden du kan få glæde af de nye muligheder, er det vigtigt, at eventuelle integrationer til den gamle Track & Trace samt links, du plejer at sende til dine kunder, bliver rettet mod den nye version.

Vi anbefaler, at du gør følgende:

  1. Anvender du Consignor uden yderligere integrationer, skal du blot opdatere til seneste Consignor-version for at få adgang til den nye Track & Trace.
  2. Sender du Track & Trace links til dine modtagere/kunder, skal du være opmærksom på, at du skal udskifte de gamle links med nye links. Find de nye links og få yderligere informationer i vejledning her.
  3. Anvender du egne systemer til at booke forsendelser, anbefaler vi, at du bruger det nye Webfragt til at få et overblik over alle dine forsendelser inklusiv Track & Trace og prisoplysninger. Det gælder også, selvom forsendelserne ikke er booket via Webfragt. Læs vores vejledning her.
  4. Har du behov for en mere avanceret måde at generere links til Track & Trace, kan du gøre det via en integration til Danske Fragtmænds API. Læs API-vejledningen her.

Du kan allerede fra i dag anvende det nye Track & Trace, dog senest den 10. september, hvor vi lukker ned for den gamle version.

Har du brug for hjælp, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os på e-mail: edi@fragt.dk.